Hvorfor PazAlone findes.

Idéen til PazAlone er inspireret af mit eget livs erfaringer. Jeg har rejst verden rundt siden jeg var nitten, og jeg har aldrig følt trang til hele tiden at hænge i telefonen. Ofte gik der ikke dage, men uger og måneder, før jeg gav lyd fra mig — det har aldrig været let for min familie.

Verdenen omkring de store industriprojekter ser anderledes ud, end den gør udefra. I et fremmed land er man ikke turist: man arbejder, tilpasser sig og er ofte sårbar. Ti til tolv timers vagter om dagen, ukendte byer, lejede lejligheder.

Nogle gange endte en kollegas liv i sådan en lejlighed, alene. Vi rystede det af os — »sådan er faget« — og fortsatte.

Men livet lærer os noget, og forstår vi det ikke, gentager det lektien. Det blev mere personligt, da min mor på over firs faldt derhjemme og ikke kunne rejse sig. Hun nåede ikke engang telefonen på bordet, og ingen hørte hendes råb.

Heldigvis kiggede min bror forbi godt ti timer senere, fandt hende og hjalp hende. Kun derfor kunne hun senere fortælle, hvad der var sket — hvad hun havde oplevet, sine tanker, følelser og frygten, mens hun i en halv dag lå på gulvet og blev svagere og svagere.

Da forstod jeg for alvor, hvor vigtigt det er, at nogen får det at vide i tide, hvis der er brug for hjælp.

Som far bekymrer jeg mig nu også for noget andet: efterhånden som min datter begynder sit selvstændige liv, kommer hun til at tilbringe stadig mere tid alene, langt fra hjemmet.
Men hende følger PazAlone allerede med.

Personlig sikkerhed er mere end teknologi.
Det er ansvar, kærlighed, tillid og opmærksomhed på hinanden.

Hos os er tillid vigtigere end højlydte løfter.

Derfor forsøger vi hos PazAlone ikke at skræmme, manipulere eller love noget, som appen ikke kan garantere. Vi viser klart, hvad appen kan, og hvordan den bruges mest effektivt.

Man kan ikke forebygge alt — det er der ingen, der kan.

Men vi hjælper med, at hvis noget ikke går som planlagt, forbliver stilheden ikke upåagtet.

Stille baggrund

PazAlone er en stille baggrund.
Er alt i orden, forbliver den umærkelig, og på de fleste dage sker der ingenting.

Men det er nok med en enkelt gang, for at det gør en forskel: om der lå en plan klar, om du nåede at give nogen besked, og om nogen opdagede i tide, at der var noget galt.